Clairvoyant healing

Clairvoyant healing er en dyb form for healing, der går bag om fysiske symptomer, årsager til stress og sygdomme. Bagom dine tanker og følelser i forhold til problemet og de ubalancer dette har skabt.

Clairvoyant healing er en metode til at komme ind til årsagen/roden bag et fysisk eller følelsesmæssigt problem, der skaber ubalance eller sygdom – og heale det.

Heale årsagen til det, der har lagret sig fx efter chok og traume eller efter sygdom, stress, skilsmisse, tab og andre livskriser. Du kan læse mere om healing og de mest almindelige årsager til ubalance længere fremme.

Clairvoyant healing foregår således:

Du sætter ord på et problem, du ønsker at udforske og få healing på.

Jeg læser dit energisystem (chakra og aura) og ind i din fortid i forhold til det problem, du ønsker at løse. Jeg ser efter hvad der skete og hvad der stadig hænger i dit system

Jeg fortæller dig, hvad jeg ser og fornemmer. Jeg får beskeder fra mine guider, som jeg giver videre til dig.

En session kan fx handle om, at jeg “ser” nogle mennesker og hændelser, som kan være medvirkende årsag til dit nuværende problem. Jeg beder om rådgivning til dig og sætter healing ind.

Jeg sætter ord på de følelser og problemer som oplevelser, kriser, og svære beslutninger eller livsovergange har medvirket til i dit liv. Konkretiserer eventuelle sammenhænge. Jeg beder om rådgivning til dig og sætter healing ind.

Du kan også få hjælp til selvhjælp fx en selvhealingsmetode, en meditation eller andet, du kan arbejde videre med.

Der kan være behov for at gentage sessionen, hvis der er mange blokeringer og ubalancer.

Praktisk om Clairvoyant healing og om Krestine

Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål til hvordan og om det kan hjælpe dig i din situation. 

Se om min erfaring nederst på siden og denne artikel: clairvoyant reading og healing.

En session varer 50 min og foregår online.
Pris 700kr.

Booking af tider HER eller ring 22 80 05 38 og få en samtale om behandlingen

Krestine Hartmann

Jeg har over 25 års erfaring i arbejdet med krop- og psykoterapi og healing. Herunder 10 år med mindfulness og loving kindness til stressreduktion for børn og voksne.

I 1996 udviklede jeg clairvoyante evner og fulgte et kursus med Gertrud Berlon. Jeg arbejdede med clairvoyance og healing samt krop- og psykoterapi frem til 2006. Herefter har jeg holdt en lang pause fra clairvoyance og healing. Undervejs har jeg taget uddannelse i kanalisering og energiarbejde.

Nu har jeg samlet min erfaring og genoptaget det i form af clairvoyant healing her i 2021.

Fra 2011 har jeg undervist i mindfulness stress reduktion og tilbudt stressterapi frem til 2020

Nu tilbyder jeg mest clairvoyant reading og healing samt psykospirituel vejledning. Jeg oplever en stor lethed og fremskridt, når jeg arbejder med energi.

Den teraputiske erfaring og mindfulness tager jeg med i psykospirituel vejledning

Læs mere om Krestine     

Healing er energiarbejde

Alle mennesker består af energi. Det betyder, at ikke kun din fysiske krop, men også dine tanker, følelser og bevidsthed består af energi på forskellige frekvenser. Energien i din krop, og dine tanker og følelser skaber tilsammen forskellige svingninger. Når disse svingninger er i harmoni, er du hel.

Der er energi både inde i og omkring din fysiske krop. Dette felt af energi kaldes også et energifelt – eller aura, som er forbundet med nogle energicentre, der kaldes chakraer.

Formålet med alle former for healing er at genskabe fuld balance – eller en så optimal tilstand som muligt – i dit energifelt.

Nogle af de mest almindelige årsager til, at der er ubalance og blokering i energifeltet

  • Når vi ikke er hjemme i os selv – ikke ved hvem vi er og står ved det
  • Når vi er syge, har stress eller angst,
  • Når vi har depression, føler os triste, føler indre tomhed eller føler os udbrændte.
  • Når vi ikke føler os forbundet med andre – føler os svigtet eller afvist.
  • Når vi føler os forpligtede til eller nødt til at behage andre og går på kompromis med vores indre værdier for at føle os elskede, føle os som værdifulde mennesker andre har lyst til at være sammen med.
  • Når vi overskrider vores egne grænser, eller tillader andre at gøre det.
Udtalelser og erfaring med stressterapi –

Du får dette med, fordi det viser min erfaring og forståelse bag ved clairvoyant healing.

Følelsesmæssig stress: Vi har følelsesmæssig stress, fx familietragedier og udfordringer, fysiske og psykiske overgreb, tab af job, arbejdsevne eller tabet af nære relationer som venner og familie, økonomiske problemer.

Helhedsorienteret stressterapi: Når du heler den indre årsag til stress og samtidig forløser de fysiske spændinger og smerter, der opstår i kroppen, kan du sikre dig, at det ikke dukker op igen.
Mindfulness og øvelser til at fremme ro og klarhed i nervesystemet og hjernen, og i tænkning og følelser. Desuden arbejder vi med loving kindness til at håndtere de psykosociale udfordringer, som følger i kølvandet på stress. Samt healing hvis du ønsker det.
Vi kan være født med stress i nervesystemet, vi kan få stress af en opvækst uden den nødvendige omsorg og kærlighed og vi kan få arbejdsrelateret stress.

Bliver du for længe i en tilstand af alvorlig stress, er du i risikozonen for senfølgeskader i form at nedsat eller tabt arbejdshukommelse, depression og udbrændthed.

Udtalelser fra online terapiforløb

Helle 37 år og mor til to: Gennem Krestines omsorgsfulde og opmærksomme vejledning har jeg følt mig set, støttet og tryg, og dermed turde se ind i mig selv og se på situationen som den var. I mit eget tempo og med hjemmeøvelser har jeg sammen med Krestine arbejdet mig frem til en accept af mig selv og følelser som skyld og vrede. Jeg har fået styring over de selvkritiske tanker og frygten for at blive forladt, så de ikke tager magten. Jeg er bedre til at tage omsorg for mig selv, og mærke, hvad der er godt for mig. Jeg er blevet mere åben og afslappet i både krop og sind. Det føles, som om, jeg har fundet hjem i mig selv.

Søren 37 år: Jeg har fået mere ro i overtænkning og når uro og usikkerhed skaber knuder i maven, får jeg hurtigt ro i den igen. Jeg føler mig mere afslappet og til stede, end jeg kan huske, at jeg har været før. På en eller anden måde føler jeg mig mere OK, som den jeg er.

Kathrine 43 år: En person, der har skabt traumatiserende oplevelser med overgreb i min familie, har forstyrret mit nervesystem i mange år. Alene tanken om ham, gav mig fysisk kvalme og følelsen af ikke at kunne være i min krop. Nu er han bare en del af fortiden. Han har ikke direkte indflydelse i mit liv mere. Men hans handlinger medførte en masse psykiske gener i mit nervesystem, som jeg først har fået helt på plads efter dette forløb.

Jeg har fået nogle enkle værktøjer i behandlingen, som hjælper på min følelse af tryghed og mit mod til at være åben og afslappet i mit samspil med andre. Både i familien med dine og mine børn og på jobbet, hvor jeg tidligere har følt mig utryg og på vagt. Det dukker stadig op men slet ikke så invaliderende som det var tidligere. Generelt har jeg mere ro i krop og psyke, når jeg er vedholdende med at bruge nogle af øvelserne.

Hvad er epigenetik? Læs om forskning i den genetiske arv Traumer kan gives videre gennem generationer