Børns motivation for læring

Børns motivation for læring

Børns motivation for læring hænger tæt sammen med samspillet mellem børn og voksne.

Hjerneforskning (Kjeld Fredens) viser, at vi bedre husker det vi lærer, når det følges af emotioner. I pattedyrhjernen med det limbiske system findes motivationssystemet med følelser af behag-ubehag og lyst-ulyst sammen med hukommelsen. Her ser vi, at børns motivation for læring er forbundet med de følelser, som udløses  i kontakten med lærer og pædagog.

Lærerens og pædagogens indre tilstand smitter af på børn, og det påvirker deres følelser. Særligt mindre børn op til 8-9 år er modtagelige for følelsessmitte. Det betyder, at en stresset lærer ubevidst smitter de mest modtagelige børn. Det samme gælder naturligvis børns forældre og andre vigtige omsorgspersoner. Leg med børnene kan reducere stress både i børn og voksne. Se mere i afsnittet om legens betydning.

Læring, følelser og tillid

Når de nye skolebørn gentagne gange oplever positive følelser i forbindelse med undervisningen, udløses positive signalstoffer i hjernen som fremover vil få børn til at forbinde læring med behag og lyst.

I praksis betyder det, at læreren har en god kontakt med børn ved at møde dem i øjenhøjde med positive forventninger og en opmuntrende og engageret tone, der involverer eleverne i undervisningen. Børn har brug for at blive set og føle sig afholdt. Det giver mere mod til at udtrykke sig uden at føle sig dum eller forkert, og det engagerer dem i undervisningen.

For nogle børn er det svært at finde de positive følelser frem i forbindelse med læring.

Gentagne negative erfaringer med det at lære, at huske og forstå stoffet eller gentagne følelsesmæssigt negative erfaringer med kammerater og/eller lærer vækker følelser af ubehag og ulyst i motivationssystemet. Her kan stresshormoner give en følelse af ikke at slå til, ikke at kunne finde ud af det, eller ikke at være afholdt dominerer deres oplevelse og skaber ulyst ved at deltage i undervisningen. Andre faktorer kan være vanskeligheder i familien som medfører at børn har problemer med tilknytning. Tilknytningsproblemer gør børn sårbare i forhold til at indgå i sociale relationer. De har ofte problemer med tillid til voksne og svært ved nærvær og koncentration.

Disse børn bliver sårbare og giver hurtigt op eller de står bare helt af og bliver væk. Måske er de fagligt dygtige men har det svært indeni. De kan reagere med at være frustrerede og skaber uro og konflikt som afledning, eller de udebliver fra undervisningen. Nogle elever finder noget, der afleder følelser af ubehag og aktiverer mere positive følelser fx. spil og underholdning på medierne. For de mindre børns vedkommende sker det uden at de forstår sammenhæng mellem deres adfærd og konflikter.

De enkelte børn og børnefællesskabet kan hjælpes med nærværsøvelser, leg og dialog, der lærer dem at indgå i sociale samspil, empati, tro på sig selv, tryghed og nærhed.

Om forskning i relationens betydning for læring

Legens betydning for relationen og børns udvikling

I udvikling af neuroaffektiv udviklingspsykologi har man fundet, at særlige aktiviteter og lege henvender sig til børns sanse- og følehjerne baseret på glæde, berøring, rytme, struktur og nærvær. Disse lege kan du blandt andet finde i mindfulness og Theraplay. Desuden har man erfaret, at disse lege kan hjælpe børn til at indhente udviklingsområder, der vedrører barnets selvværd, empati og sociale kompetencer.

Mindfulness forløb med leg og dialog kan medvirke til at styrke lærerens nærvær og samspil med eleverne samt klassens fællesskab. Aktiviteterne er lege og mindfulness øvelser, der udløser de vigtige signalstoffer dopamin og oxytocin. Disse vækker positive følelser som øger optimisme, energi og tro på sig selv. Samtidig har de indflydelse på mængden af stresshormonet cotisol, der daler i takt med at de positive signalstoffer udløses.
Legene er sjove, så børn og voksne glemmer sig selv, og har det sjovt sammen. Når eleverne har det sjovt sammen med deres lærer, øges følelse af samhørighed. De bliver mere lydhøre, når de senere får instrukser, som kræver mere af dem.
I det voksenstyrede legerum får alle børn et trygt forum med strukturerede muligheder for at mærke og udtrykke nuancerede følelser gennem dialog.