Nærvær i klassen

Nærvær i klassen med mindfulness medvirker til at skabe en atmosfære af fællesskab og samhørighed eleverne imellem og i gensidig relation med læreren.
Mindfulness understøtter dig i en modtagelig opmærksomhed på den didaktiske trekant: 1) eleverne, 2) undervisningsindholdet, 3) dig selv, sådan at du kan samstemme de tre med hinanden. Med den opmærksomhed styrkes din sensitivitet og afstemning. Du bliver det stabile nervesystem i klassen, hvormed du skaber tryghed og ro eleverne imellem og i relationen til dig, efterhånden som du stabiliserer din egen ro og nærvær i en hektisk hverdag.

Mindfulness og venlighed der udøves jævnligt med eleverne kan være et redskab til:

  • Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
  • Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
  • Øget trivsel og selvværd
  • Robusthed og håndtering af svære følelser

Se en øvelse i afsnit om Nærvær og opmærksomhed i klassen

De voksnes nærvær

Nærvær og ro er basen for at være i god kontakt med dig selv og andre. Du kan som regel være til stede på en autentisk og kontaktfuld måde. Det kan mærkes i klassen. Eleverne føler sig trygge og bliver lydhøre. De kan slappe af og være opmærksomme.
For at sikre dig at du kommer ind i klassen med et stabilt og opmærksomt nærvær, kan du foretage et opmærksomhedstjek.

Opmærksomhedstjek

Jeg tager ofte et opmærksomhedstjek på vej til mindfulness lektioner med børn. Måske er min tid presset, jeg bekymrer mig over et barns adfærd i den kommende time eller rumler lidt over en tidligere samtale. Min opmærksomhed er ikke i nuet, den er optaget af tanker om et tidligere eller et kommende møde, for meget travlhed eller noget helt andet. Kroppen bliver anspændt, mit tonefald lidt skarpt og mit ansigtsudtryk sammenbidt eller fraværende.
Så trækker jeg vejret dybt ind, mærker kroppen og tillader spændingerne at slippe i udåndingen. Jeg trækker vejret dybt et par gange mere og får kontakt med fødderne i gulvet.
Med dette tjek ind er jeg til stede i nuet, mine sanserer åbne, og jeg er klar til at engagere mig i børnene, og det vi skal sammen. Med den åbenhed er jeg også opmærksom på, hvad der foregår i børnene. Jeg ser signaler, hører lyde og fornemmer stemninger. Det betyder, at jeg kan følge børnenes signaler og dermed forebygge eller hurtigt bremse uro og træde hjælpende til.

Opstår der en situation under lektionen, hvor et barn bliver forstyrrende eller ofte afbryder undervisningen, bemærker jeg måske en følelse af irritation og mit behov for at barnet følger med. (Den opmærksomhed er et signal til mig om at justere mit ansigtsudtryk, tonefald og kontakt med barnet eller børnene i forhold til situationen). Samtidig aflæser jeg, hvilket behov, der ligger bag adfærden, og finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe. Dermed undgår jeg at bebrejde og kritisere, så vi kan bevare relationen intakt. Barnet får mere ud af undervisningen og samarbejder gerne om at løse problemet. I de lektioner, hvor jeg må bruge den opmærksomhed flere gange, giver jeg lidt køb på programmet. Sker det ofte, ændrer jeg min praksis og tager højde for det i planlægningen. Det kan være ved at flytte rundt på nogle børn, tale med dem om indholdet, prøve at få det til at give mening, eller jeg planlægger nogle lektioner, hvor bestemte børn danner par.

Eksempel fra min praksis med mindfulness:

Victor er en almindelig og kvik 5årig dreng med et overbelastet nervesystem. Han er social og vellidt men går hurtigt i alarmberedskab, hvilket giver ham lidt uro og problemer med koncentrationen. Victor deltager med glæde på mit mindfulnesshold, der også indeholder leg. Men han reagerer hurtigt og impulsivt, når det bliver svært.
En måde at forebygge nogle problemer er at rose og fremhæve den adfærd, jeg vil have mere af. Så når Victor viser en venlig handling over for en kammerat eller går hen på yogamåtten og sætter sig, når jeg beder om det, får han positiv opmærksomhed. Når den 5årige råber højt og med hele sit kropssprog udtrykker frustration over noget, der ikke lykkes, siger jeg: ”Victor, det forstyrrer de andre”. Samtidig er jeg klar over, at Victor er usikker på sig selv, han giver hurtigt op, og synes ikke at han kan, når koncentrationen svigter.
Gør jeg ikke noget hurtigt, forværres situationen. Jeg har derfor nogle valg afhængig af børnegruppens reaktioner: 1. Roligt runde legen af og tilbyde en ny leg som jeg har gode erfaringer med i forhold til Victor. Det kan for eksempel være en populær vejrtrækningsøvelse, (Varm chokolade øvelsen i video længere fremme) eller en let yogaøvelse. 2. Venligt tilbyde ham at vi kan hjælpes ad. Eller 3. Give ham en opgave i legen, han kan klare. De to sidste giver mulighed for at afslutte med en succesoplevelse og motivation til at prøve igen næste gang.

Nærvær i klassen

Nærvær i klassen er også klasseledelse. I klassen kan en klog respons være at få øjenkontakt med barnet, sende et nik eller et smil og (måske) sige: ”Jeg kan se, at du er urolig. Jeg kommer hen til dig senere. Eller du kan gå (diskret) hen til Ella og lægge en hånd på skulderen, måske spørge til, hvad der gør hende urolig, om der er noget i vejen? Det virker beroligende, hun er blevet set og dine signaler gør hende tryg. Dette skal foregå med god timing – altså før situationen eskalerer, og det kræver, at du er opmærksom på elevernes signaler, mens du underviser.

Måske er uroen et udtryk for, at hun har brug for en anden type opgave. Hvis det er tilfældet, kan det være klogt at have nogle opgaver i baghånden, du kan bruge i de situationer. Måske er det et udtryk for, at en pause kunne være en hjælp både for den urolige og andre i klassen. Her må du finde din fleksibilitet og et sted i din forberedelse, hvor du kan lægge en kort pause ind. Sjove eller rolige hjernepauser løfter stemningen og energien i klassen og hjælper til at vække koncentrationen.

Jeg forener mindfulness og leg, fordi legen udløser dopamin og serotonin der giver et energiboost. Samtidig vækker dopamin belønningssystemet i hjernen og medvirker til at skabe en positiv oplevelse i forbindelse med læringssituationen.

En anden måde at håndtere gentagen forstyrrende adfærd kan være med et venligt tonefald og kropssprog at tage en snak med barnet om adfærden under to øjne. En samtale hvor du spørger ind, viser interesse og holder dig åben for, hvad barnet oplever. Involver eleven i dit (og kammeraternes) behov for at han/hun finder en mindre forstyrrende måde at løse sit problem, og spørg til hvad du kan gøre henholdsvis eleven kan gøre anderledes, eller kom med forslag og spørg til elevens egne forslag.

Øvelse: I en 4 klasse, hvor jeg har afholdt en mindfulnessworkshop i klassen, bruger de nu en kombineret opmærksomheds- og venlighedsøvelse, når timen starter: Tag nogle dybe ind- og udåndinger 3 – 5 gange. Sig for dig selv en eller flere af følgende venlige sætninger som føles godt i dig for dig: Må det være en god dag, må jeg være glad, må jeg være modig, må jeg føle mig afholdt, må jeg have det sjovt. Eller: Jeg er modig, jeg er stærk, jeg kan godt, jeg har gode venner.

For lærere giver den korte praksis med eleverne flere gange i løbet af skoledagen mulighed for at holde pause og være fuldt til stede i sig selv med nærhed og med det der sker i øjeblikket. Se også udtalelse fra lærer her.

Jeg har en ny bog i støbeskeen (sommer 2019) om mindfulness i klassen med tekster og øvelser til opmærksomt nærvær og venlighed for børn og voksne.

Dit personlige nærvær og afstemning

Den måde du responderer på en elev, påvirker også de andre i klassen. Skælder du en elev ud, mærker nogle af de andre også følelsen af at blive skældt ud. Når du afstemmer dig, og møder elever med interesse og forståelse for det de oplever måske med humor, smil og venlighed, vil de slappe af og være til stede. Skæld ud og udtryk af frustration fastholder børn i en følelse af utryghed og af at være forkert eller at føle sig uretfærdigt behandlet. At læreren alligevel ikke forstår noget som helst.

Se artikel om Forskning i relationers betydning for læring

Se workshop og kursus i Nærvær med mindfulness i klassen:

Her er et link til en video, hvor jeg forklarer om mindfulness ud fra to søjler med dit nærvær og elevernes nærvær. Den afsluttes med demo af Varm chokolade vejrtrækning, som kan bruges af alle aldre.

 

Børns motivation for læring

Børns motivation for læring

Børns motivation for læring hænger tæt sammen med samspillet mellem børn og voksne.

Hjerneforskning (Kjeld Fredens) viser, at vi bedre husker det vi lærer, når det følges af emotioner. I pattedyrhjernen med det limbiske system findes motivationssystemet med følelser af behag-ubehag og lyst-ulyst sammen med hukommelsen. Her ser vi, at børns motivation for læring er forbundet med de følelser, som udløses  i kontakten med lærer og pædagog.

Lærerens og pædagogens indre tilstand smitter af på børn, og det påvirker deres følelser. Særligt mindre børn op til 8-9 år er modtagelige for følelsessmitte. Det betyder, at en stresset lærer ubevidst smitter de mest modtagelige børn. Det samme gælder naturligvis børns forældre og andre vigtige omsorgspersoner. Leg med børnene kan reducere stress både i børn og voksne. Se mere i afsnittet om legens betydning.

Læring, følelser og tillid

Når de nye skolebørn gentagne gange oplever positive følelser i forbindelse med undervisningen, udløses positive signalstoffer i hjernen som fremover vil få børn til at forbinde læring med behag og lyst.

I praksis betyder det, at læreren har en god kontakt med børn ved at møde dem i øjenhøjde med positive forventninger og en opmuntrende og engageret tone, der involverer eleverne i undervisningen. Børn har brug for at blive set og føle sig afholdt. Det giver mere mod til at udtrykke sig uden at føle sig dum eller forkert, og det engagerer dem i undervisningen.

For nogle børn er det svært at finde de positive følelser frem i forbindelse med læring.

Gentagne negative erfaringer med det at lære, at huske og forstå stoffet eller gentagne følelsesmæssigt negative erfaringer med kammerater og/eller lærer vækker følelser af ubehag og ulyst i motivationssystemet. Her kan stresshormoner give en følelse af ikke at slå til, ikke at kunne finde ud af det, eller ikke at være afholdt dominerer deres oplevelse og skaber ulyst ved at deltage i undervisningen. Andre faktorer kan være vanskeligheder i familien som medfører at børn har problemer med tilknytning. Tilknytningsproblemer gør børn sårbare i forhold til at indgå i sociale relationer. De har ofte problemer med tillid til voksne og svært ved nærvær og koncentration.

Disse børn bliver sårbare og giver hurtigt op eller de står bare helt af og bliver væk. Måske er de fagligt dygtige men har det svært indeni. De kan reagere med at være frustrerede og skaber uro og konflikt som afledning, eller de udebliver fra undervisningen. Nogle elever finder noget, der afleder følelser af ubehag og aktiverer mere positive følelser fx. spil og underholdning på medierne. For de mindre børns vedkommende sker det uden at de forstår sammenhæng mellem deres adfærd og konflikter.

De enkelte børn og børnefællesskabet kan hjælpes med nærværsøvelser, leg og dialog, der lærer dem at indgå i sociale samspil, empati, tro på sig selv, tryghed og nærhed.

Om forskning i relationens betydning for læring

Legens betydning for relationen og børns udvikling

I udvikling af neuroaffektiv udviklingspsykologi har man fundet, at særlige aktiviteter og lege henvender sig til børns sanse- og følehjerne baseret på glæde, berøring, rytme, struktur og nærvær. Disse lege kan du blandt andet finde i mindfulness og Theraplay. Desuden har man erfaret, at disse lege kan hjælpe børn til at indhente udviklingsområder, der vedrører barnets selvværd, empati og sociale kompetencer.

Mindfulness forløb med leg og dialog kan medvirke til at styrke lærerens nærvær og samspil med eleverne samt klassens fællesskab. Aktiviteterne er lege og mindfulness øvelser, der udløser de vigtige signalstoffer dopamin og oxytocin. Disse vækker positive følelser som øger optimisme, energi og tro på sig selv. Samtidig har de indflydelse på mængden af stresshormonet cotisol, der daler i takt med at de positive signalstoffer udløses.
Legene er sjove, så børn og voksne glemmer sig selv, og har det sjovt sammen. Når eleverne har det sjovt sammen med deres lærer, øges følelse af samhørighed. De bliver mere lydhøre, når de senere får instrukser, som kræver mere af dem.
I det voksenstyrede legerum får alle børn et trygt forum med strukturerede muligheder for at mærke og udtrykke nuancerede følelser gennem dialog.