Theraplay og mindfulness i indskolingen

Hvorfor Theraplay og mindfulness i indskolingen? Måske stiller du dig selv spørgsmål som: Hvordan forholder jeg mig nærværende, venlig og afstemt, når jeg er presset? Hvordan støtter jeg eleverne i at udvikle venskaber? Hvordan kan jeg inkludere sårbare elever og hjælpe eleverne generelt til større robusthed? Hvordan kan jeg få mere ro og opmærksomhed i klassen som helhed?

Hvad er theraplay og mindfulness i indskolingen

De virker som pædagogiske redskaber til at styrke inklusion og medvirke til at forebygge eller reducere problemer med angst, depression, stress og perfektionisme. Problematikker som mange elever støder på senere i livet. Det kan også supplere andre programmer og metoder til inklusion, konfliktløsning, antimobning, mere venlighed på skolen mv.

De indeholder enkle principper om nærvær og venlighed, som enhver lærer kan implementere i klassen. Se eksempel på læseplan længere fremme. Bemærk at venlighed betyder at være venlig overfor sig selv og andre. Det inkluderer også uvenlige tanker og følelser, som er helt naturlige og har brug for at komme til udtryk. De skal bare ikke stå alene og  fylde hele billedet.

Jeg holder kurser og forløb med theraplay og mindfulness i indskolingen tilpasset jeres behov. Se eksempel på en læseplan til et forløb under kurset:

På et kursus om theraplay og mindfulness lærer I om:

  • Legens betydning for læring og inklusion
  • Mindfulness til stressreduktion og opmærksomhed for børn og voksne
  • Øvelser til jer selv og eleverne, I kan bruge dagen efter

I får redskaber til:
Egen modtagelig opmærksomhed i forhold til dig sel, eleverne og undervisningsindholdet
Positive emotioner og venlighed til overskud og til at fremme opbygning af lærer-elev relationer og elever imellem
Elevernes opmærksomhed, samarbejde og venlighed

Desuden får I Lydfiler med meditationer og visualiseringer til voksne. Et hæfte med tekster og dagens øvelser samt flere øvelser og instruktion i at bruge Mindfulness og Theraplay som hjernepauser og energiløft i timen eller et forløb med eleverne samt instruktioner til dig.

Et eksempel kan være et endagskursus fra 8.30 – 15.30. Det kan også være en eller flere halve dage efter behov og hvordan I vil bruge det
Pris: 7.100 + moms og offentlig transport udenfor HT-zonen. Betaling via Ean
Max deltagerantal: 16 personer
Sted: Hos jer

Ring eller skriv uforpligtende for mere information eller en snak om jeres behov Tlf. 22 80 05 38 E-mail: Kontakt@krestinehartmann.dk

Bemærk: Jeg er bogaktuel med theraplay og mindfulness i klassen sommer 2019. Se også andre bogudgivelser

Eksempel på læseplan

Her er et eksempel på en læseplan fra et forløb i 0 klasse.

1. Åndedræt og krop. Eleverne lærer at bruge deres vejrtrækning til at fremme en vis fred og ro. De lærer nogle vejrtækningsøvelser til at falde til ro, en kort visualisering til at slappe af i kroppen og giv bamsen eller en pæn sten en gyngetur.

2. Opmærksomhed. Eleverne lærer, at det, de fokuserer på, er et valg. Gennem fokusering på en række ydre ting for eksempel lyden af en klokke, udseendet på en sten og indre fornemmelser som følelser fx glad eller trist. Børn lærer, at de kan rette deres opmærksomhed og bevare fokus.

3. Følelser. Hvordan føles følelser, og hvordan kan man mærke dem? Hvordan kan du fortælle, hvad du føler? Vi leger en leg, hvor læreren og eleverne skiftes til at være vred, trist, glad eller overrasket, vi skal gætte hvilken følelse, der blev udtrykt og tale om, hvordan det føles i kroppen og tale om situationer, der kan vække de følelser fx i klassen.

4. Selvmedfølelse. Børn kan være særlig hårde ved sig selv – og andre. Vi taler om at alle gør fejl, siger nogle dumme ting og har svært ved noget, men vi kan ha et godt liv alligevel. Vi lærer at sende gode tanker til os selv, når noget er svært og at tilgive sig selv og vi laver venlighedsøvelser til os selv.

5. Omsorg. Her lærer børn at tænke på, hvordan andre føler, og hvordan vi kan være venlige over for nogen, der har det svært. for dem. Vi læser historien Den blå drage starter i skole. Om dragen der føler sig helt forkert, fordi de andre drager er grønne. Vi lærer om venlighed og nogle gange kan det være så simpelt som at sende et smil.

6. Taknemmelighed og værdsættelse. Målet er, at børnene bliver opmærksomme på og værdsætter de venlige handlinger, som andre mennesker gør for dem. Det kan være mor og far eller søskende og kammerater, og det kan være samfundsarbejdere som lærere, buschauffører, politi, kassemedarbejdere i butikken, renovationsarbejdere m.fl. der yder service i hverdagen. Derefter taler vi om at være taknemmelige for den hjælp, vi får fra samfundshjælpere.

7. Vi har brug for andre mennesker. Vi taler om at støtte hinanden og værdsætte andres venlige handlinger Vi har en samarbejdsøvelse og giver venlighed til hinanden fx massage.

Hver lektion starter med en opmærksomhedsøvelse eller åndedrætsøvelse til at samle sig og være til stede. Lektionerne vil afslutte med at tegne eller på anden måde illustrere det de har oplevet, for at integrere det som læring. Hver lektion kan gentages en eller flere gange og tilføjes andre medier.

Theraplay og mindfulness der udøves jævnligt kan være et redskab til:

  • Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
  • Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
  • Øget selvværd og læring
  • Robusthed og håndtering af konflikter

Her kan du læse om theraplay og mindfulness til venlighed og nærvær i klassen:

Man kan tale om tre nøgler til nærvær med venlighed i klassen

Den første og væsentlige nøgle er, at du selv er en model på nærvær og venlighed. For eksempel i kvaliteten af den opmærksomhed du bringer ind i interaktioner med børn. Børn er særligt opmærksomme, og de aflæser, om du er opmærksom på dem. Ved at være model i din adfærd med børn, viser du dem, hvordan det er at blive set og hørt og at være medfølende med andre.

Den anden nøgle er opmærksomhed med for eksempel mindful lytning. Mindful lytning består i at lærer eller en elev ringer med en klokke, som alle lytter til indtil lyden slutter. Derefter tager I 3 – 5 ind- og udåndinger. Denne praksis giver eleven ro indeni og samler opmærksomheden. Det giver nærvær i nuet med åbenhed for læring.

Den tredje nøgle er at hjælpe eleverne med at reflektere over følelser, som undertiden kan være overvældende. At tale om følelser kan ændre elevernes forhold til dem. Når et barn falder til ro, kan du sidde med dem og reflektere over følelsen. Hvilken del af kroppen følte sig vred, glad eller ked af det? Du kan lære dem at fremme en venlig holdning til sig selv og at finde glæden ved at være venlig og hjælpsom mod andre. Øvelserne kan også lære elever at: “Jeg kan være venlig over for mig selv, uanset hvilke følelser der kommer.”

Hjerneforsker og grundlægger af Healthy minds Richard Davidson om: Why emotion matters in schools: “Hjernekredsløbene vigtige er vigtige for kognitiv læring – så hvis eleven er nervøs, stresset eller følelsesmæssigt ude af balance, har dette skadelige virkninger på kredsløbet for andre former for læring.”

Forskning (og erfaring) viser, at øvelser og lege kan føre til:
Styrkelse af viljestyret og fokuseret opmærksomhed og arbejdshukommelse
Bedre følelsesregulering og impulskontrol
Mindre tendens til stress og bekymring

Inspirationskilder

Nærvær med venlighed i klassen er særligt inspireret af Mindful School, en NGO organisation der underviser lærere i at bruge mindfulness i deres praksis og undervise eleverne i mindfulness. Klik ind og surf rundt på deres informationssider, forskning, onlinekurser og inspiration til meditationer og øvelser til dig selv og eleverne.

Susan Flook med kindness og Susan Kaiser Greenland med Inner Kids er kilder til mindfulness og kindness med børn. Desuden er jeg optaget af hjerneprocesser med legen som redskab til inklusion af Susan Hart. Og forskning i mindfulness og hjernen . Her er hjerneforsker og forfatter Richard Davidson og  D. Siegel professor i psykiatri og grundlægger af Mindful Awareness Research Center inspirationskilder.