Traumer og senfølger

Traumer kan være såvel fysiske som psykiske og det udtrykker sig i krop og sind.

Der ligger smertefulde følelser og erindringer forbundet med låste kropsområder og spændinger i kroppen.

Barndomstraumer kan være at vokse op hos en forælder med depression eller et alkoholproblem, vold, sexuelle overgreb og omsorgssvigt. At vokse op i en familie uden den fornødne kærlighed og omsorg.

Men du kan også arve det fra forældre eller bedste forældre.

Vi kan arve traumer gennem genetikken

Har en af dine forældre haft et traume som barn eller ung og undladt at søge hjælp til at håndtere det, kan du arve det genetisk.

Uhåndterede og undertrykte traumer resulterer næsten altid i post-traumatisk stress og kronisk depression. Dette giver vi videre til vores børn, hvis vi ikke tager os af det.

“Du behøver ikke nødvendigvis at udvikle de samme problemer. Du vil dog være meget mere sårbar end andre mennesker over for stress, angst og depression”, siger Peter Loewenberg, førende ekspert i undersøgelsen af ​​transgenerationelle traumer.

Han forklarer, at ukonfronteret sorg og traumer påvirker senere generationer på mange forskellige måder: “Det ændrer vores DNA på en måde, der ubevidst fanger vores efterkommere i det oprindelige traume. Faktisk er ukonfronteret sorg eller et uhåndteret traume en slags neuron- kortslutning.”

Vi lærer i biologi, at vi får vores gener fra vores forældre. Vi lærer, at disse gener bestemmer vores fysiske træk, vores intelligens (til en vis grad) og vores tendens til at arve visse sygdomme. Nu kan vi altså konstatere, at vi også arver deres traumer.

Holocaust overlevere har videregivet posttraumatisk stress

Forskere på Mount Sinai Hospital har påvist, at virkningerne af posttraumatisk stress hos Holocaust-overlevere har aktiveret epigenomet, hvilket ændrede personens genetiske udtryk. De traumatiserede mennesker gav dette epigenom videre på forskellige måder til de efterfølgende generationer.

Transgenerationelle traumer betyder ikke, at smerten hos vores forældre eller bedsteforældre har 100% indflydelse på, hvem vi er. Det betyder dog, at vi har en højere risiko for at lide af depression, angst, søvnforstyrrelser, følelsesmæssige problemer, hyperaktivitet mv.

Vi ved for eksempel, at forhøjede niveauer af stresshormonet kortisol i blodet under graviditeten påvirker fostrets udvikling. Faktisk kan det at opleve et højt niveau af stress og angst i denne periode “programmere” visse biologiske systemer i fosteret. Dette gør barnet disponeret for en række sygdomme og følelsesmæssige lidelser.

Har du været udsat for et traume eller arvet traumer fra en forælder, der ikke har håndteret sine traumer, kan du stoppe en ond cirkel ved at tage dig af dine symptomer og lære at håndtere de problemer, det medfører.

Symptomer på traumer opstået i dit liv eller nedarvet

Frygt kan være et typisk symptom på traume. Frygt for at blive afvist, for at blive syg, for at blive forladt, for ikke at blive accepteret. Ubevidst frygt for at være tæt på andre, for intimitet, for at blive svigtet, for fester, for verden. Frygt for andres fordømmelse.

Følelse af at være forkert, skyld og skam, ensomhedsfølelse, tomhedsfølelse, opgivelse, depression, angst, afmagt, manisk.

PTSD, søvnløshed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, dissociation, fortrængning.

Svært ved at mærke og sætte egne grænser og mærke andres
Svært ved at mærke og forholde sig til egne følelser og behov og derfor problemer med at forstå andres
Oplevelse af fremmedgjorthed; at være usynlig, anderledes, ikke at passe ind nogen steder, at være tilskuer til sit eget liv
Svag eller manglende identitetsfølelse
Fundamental mangel på tryghed, tillid og selvtillid

Eller det modsatte:

Manglende tillid kan vise sig som en overdreven tillid.
Skyldfølelse kan vise sig som manglende evne til at føle skyld og tage ansvar.
Skam kan vise sig ved manglende evne til at føle skam.
Frygt kan vise sig som frygtløshed.
Afmagt kan vise sig som et behov for overkontrol.

Barndomstraumer er glemte eller gemte oplevelser, som styrer fremtiden.

Andre kendetegn på traumer, er at du ubevidst undertrykker/tilbageholder svære følelser. Så hober de sig op og eksploderer lige pludselig. Oftest når du føler dig presset eller en situation, der vækker stærke følelser – så kommer det som vrede, gråd eller skrig og dyb sorg.
Traumer kan sætte sig som uforklarlige, fysiske smerter rundt omkring i kroppen og nedsatte funktioner i organer. Fx fordøjelse, hjertebanken og vejrtrækningsproblemer samt ryg- og mavesmerter, migræne, nakkespændinger og andre smerter. Smerter i lungespidserne kan handle om sorg og smerter i knæ kan opstå af frygt for at handle. Ryg- nakke- og lændesmerter handler ofte om fortidens byrder og frygt.

Senfølger af traumer

Senfølger af traumer er et bredt spekter af menneskers reaktioner på overgreb i barndommen og opvæksten i en dysfunktionel familie.

Senfølger af traumer er svære at leve med. Nogle mærker man som barn og ung, mens andre først viser sig senere i livet. Senfølger opstår, når man har oplevet noget smertefuldt, som ikke er blevet integreret i psyken. Hvis det er gemt væk, blevet fortrængt eller afvist og ikke anerkendt af andre. Og hvis det har været tabu at tale om det.

Senfølger kan gøre det svært at fungere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Nogle beretter om mistro, skepsis, følelse af at være truet, føle sig utryg, at man bliver svigtet eller dårligt behandlet. Problemer med at forholde sig til andre kan medvirke til problemer med at håndtere konflikter og samarbejdsrelationer. Så mange forlader arbejdsmarkedet i lange perioder eller skifter ofte job.

Behandling der inddrager både krop og psyke kan give vedvarende bedring og heling.

Tvivl om tolkning af andres signaler

Der kan opstå tankereaktioner, som øger hjerterytmen og sætter nogle følelser i gang. Fx hvis du er anspændt og ser en person der ikke ser venlig ud får du måske tanker som: Hvad har jeg gjort forkert? Det her kan jeg ikke klare. Det er farligt/ubehageligt, lad mig komme væk.

Det kan fx være, at du bliver opmærksom på, at meget støj fra trafik eller en stor gruppe menneskers snak øger din hjerterytme og vejrtrækning, og hvis du trækker dig længere væk, så sænker uroen sig.

Eller du mærker, at du bliver utilpas og urolig ved at være mellem mange mennesker, især mennesker du ikke kender rigtig godt.  Det er krybdyrhjernen og frygtresponsen i amygdala, der reagerer automatisk, fordi vagusnerven ikke er intakt.

Kropsbevidsthed

Mange med traumer har svært ved at mærke kroppen præcist og nuanceret. Derfor kan genopdagelse af kroppen hjælpe til at vække din mavefornemmelse.
Kropsbevidstheden er generelt god at træne. Det hjælper dig til at reagere i tide, inden du bliver for længe i noget, der kan medføre, at nervesystemet bliver for uroligt, og derfor skaber en angst- eller paniktilstand.

Du kan begynde at blive mere opmærksom på de signaler kroppen giver i forhold til hjertets aktivitet, vejrtrækning, anspændthed og svedproduktion. Du kan også blive mere opmærksom på dine følelser og lyst/ulyst. Du kan bedre passe på dig selv.

Uddrag af traumeramts beskrivelse: “… da jeg læste brevet, blev jeg SÅ vred, følelsen kom bare rullende op til overfladen og jeg kunne slet ikke kontrollere min gråd. Efter at jeg havde trøstet mig selv med selvmedfølelses-øvelsen, genfandt jeg min ro. Følelserne blev nok også forstærket af, at jeg var lidt sårbar, lige da jeg læste brevet, da jeg netop var kommet hjem fra begravelse.
Jeg har samtidig mange rigtig glade stunder og følelser i kroppen, og det er jo dejligt også at mærke. Det er som om mine følelser på en gang er blevet stærkere og samtidig lettere at håndtere. De svære følelser bliver ikke så voldsomme, at jeg ikke kan berolige mig selv forholdsvis hurtigt og de gode følelser er blevet mere mærkbare.”

Krestine Hartmann

Jeg er krop- og psykoterapeut og siden 2011 har mit speciale været stressterapi, der inkluderede mindfulness.

I 2021 har jeg inddraget en metode til healing af stress. Læs mere her healing af stress.

Traumer kan give stress

Nogle traumeramte presser sig selv ud over kanten, da det er svært at mærke, hvornår nok er nok og hvor langt man skal gå. Traume nedsætter ofte kropsbevidstheden og den traumeramte kan have tendens til at stille overdrevent høje krav til sig selv. Af loyalitet og forpligtelse kan man derfor gå ud over sine grænser, indtil kroppen kollapser.

Et af de største problemer ved stress er manglende erkendelse af egen stress. Det er en del af stresssyndromet. Og det er med til at gøre stress farligt.
Forebyggelse af stress er at blive opmærksom på sin krop, sine følelser og andres reaktioner på ens adfærd. Det er vigtigt at huske, at stresssignaler er ikke sygdom. De er kroppens og sindets forsøg på at fortælle dig, at der er noget galt.

Kroppens stresssignaler:
  • Hovedpine/tendens til migræne
  • Svimmelhed
  • Forhøjet blodtryk
  • Hjertebanken og høj puls
  • Rysten på hænderne
  • Trykken eller smerter i brystregionen
  • Kort åndedræt
  • Kropsspændinger
  • Uro og summen i kroppen
  • Mave og fordøjelsesproblemer
  • Nedsat sexlyst
  • Hyppige infektioner Adfærdsmæssige stresssignaler er:
Adfærdsmæssige stresssignaler
  • Overspisning
  • At glemme at spise/springe måltider over
  • Øget indtag af alkohol og sovemidler, beroligende eller opkvikkende medicin
  • Irritation og kort lunte
  • Humørsvingninger
  • Rastløshed
  • Nedsat humoristisk sans
  • Social tilbagetrækning
  • Ustabil arbejdsindsats
  • Øget tendens til fejl og sjusk
  • Flere konflikter
  • Øget sygefravær

De mest typiske signaler er den korte lunte og social tilbagetrækning. Øget følsomhed og hudløshed følger lige i hælende på udviklingen af stress.
De følelsesmæssige stresssignaler er dog dem der fylder mest

Følelsesmæssige stresssignaler
  • Skyld og utilstrækkelighed
  • Lav selvfølelse
  • Sårbarhed overfor kritik
  • Hudløshed
  • Aggression
  • Frustration
  • Rastløshed
  • Overvældelse
  • Magtesløshed
  • Depression
  • Træthed

Kilde  til stresssignaler: Majken Matzau stresscoaching

Krop og psykoterapi

Oplever du skyldfølelse, problemer med selvværd, følelse af  utilstrækkelighed? Fylder negative tanker og selvkritik eller vrede og frustration? Føler du, at du skal beskytte dig selv eller andre mod at mærke eller vise dine følelser?

Er det svært at finde glæde i hverdagen? Frygter du at blive forladt? Tager du for meget ansvar for andre og for lidt for dig selv? Har du en stresset hverdag eller mangler du bare energi?

Krop- og psykoterapi er både samtaleterapi og mindfulnessmetoder samt øvelser til at aktivere vagusnerven.

Samtalen åbner dig for at blive mere bevidst om din situation og dine tanker og følelser omkring den. Mindfulness støtter dig i at håndtere de svære følelser og tanker i din hverdag. Igennem hjemmearbejde og træning i terapien med samtaler om dine erfaringer får du redskaber til ændre tanke- og handlemønstre, som påvirker dit liv. Samtalen gør dig bevidst om hvad og hvordan det virker for dig.

Tilsammen får du en helhedsorienteret tilgang, der heler gamle sår og fremmer livsenergi og glæde. Metoderne skaber effektive og rodfæstede resultater.

Priser og booking af tider HER

Jeg har over 25 års erfaring i arbejdet med krop- og psykoterapi. Herunder 10 år med mindfulness og loving kindness til stressreduktion for børn og voksne.

Mit speciale er stress- og traumebehandling samt selvværd og kærlig selvomsorg.

Min tilgang til krop og psykoterapi er helhedsorienteret på den måde, at jeg inddrager krop, sind og ånd. Du vil opleve at leve mere fra hjertet. Det giver en følelse af frihed til at være dig selv, gennemslagskraft og ro, med det der er, også når livet er presset. Se udtalelser nederst. Læs mere om Krestine

          

Mindfulness og indre dialog/negative tanker og svære følelser

De automatiske opmærksomhedsprocesser, der ofte bidrager til, at mange problemer gentager sig, kan bremses vha. mindfulnesstræning. Et formål med træningen er at blive i stand til at ”adskille” sig fra negative tanker, ubehagelige kropsfornemmelser og svære følelser. Du får mere kontrol over dine tanker og følelser på den måde, at du kan slippe identifikationen med dem. Du oplever mere kontrol i hverdagen, at du kan gøre noget for at tanker og følelser ikke tager magten fra dig. . Dette er et primært fokus i mindfulness-baseret psykoterapi. Træningen foregår både i terapien og i form af hjemmearbejde, hvor klienten træner bevidst nærvær (mindfulness) i daglige aktiviteter.

Udtalelse

Gennem Krestines omsorgsfulde og opmærksomme vejledning har jeg følt mig set, støttet og tryg, og dermed turde se ind i mig selv og se på situationen som den var. I mit eget tempo og med hjemmeøvelser har jeg sammen med Krestine arbejdet mig frem til en accept af mig selv og følelser som skyld og vrede. Jeg har fået styring over de selvkritiske tanker og frygttanker, så de ikke tager magten. Jeg er bedre til at tage omsorg for mig selv, og mærke, hvad der er godt for mig. Jeg er blevet mere åben og afslappet i både krop og sind. Det føles som om, jeg har genvundet ro og styrke – bare på et højere plan end før.