Selvomsorg – en vej til at være dig selv

Selvomsorg kan være en metode til at være dig selv

Essensen er at leve og være dig selv. At glæde dig over livet, at nyde det du gør og have mennesker du elsker i dit liv, er det, der giver oplevelse af mening.

Hvis du ikke får fat i oplevelsen af ovenstående, risikerer du, at det kommer til at handle om materielle goder og følelsesmæssig sikkerhed. Du lever, som andre synes er den rigtige måde at leve på. Det kan være svært at indgå i et nærende parforhold og forbinde sig til andre. At rumme nærhed og tage imod kærlighed.

En mand på 41 år (Karl) klagede over, at han følte en indre tomhed. Han havde kone og børn, en dejlig bolig og ønskejob. Udadtil var det et glansbillede. Men indadtil var det smertefuldt. Han dulmede smerten med at købe nye ting. Næsten dagligt følte han en stærk trang til at shoppe eller gå på Cafe. Til trods for det gode liv faldt han omkuld foran TV hver aften. Alene.
Den 41-årige forstod ikke, hvorfor han havde det sådan, når alle hans drømme var opfyldt. Adspurgt følte Karl sig ikke tryg og afslappet. Han var anspændt og hele tiden på vagt for at sige det rigtige, vide det hele og lade som om at han havde et fantastisk liv.

Et autentisk liv giver ro

Hvis du ikke lever autentisk, er du i konflikt med dig selv. Du viser ikke helt ansigt men siger det, der virker rigtigt og bliver modtaget positivt. Du undgår så vidt muligt at føle dig sårbar og undertrykker nogle følelser som ikke blev rummet og anerkendt af forældrene – eller en af dem.

I en indre barn rejse opdagede Karl, at det var hans fars drøm han havde udlevet og fars holdninger han havde overtaget. Og på sine gamle dage var far blevet lettere alkoholiseret. Karl vidste faktisk ikke, hvem han var og hvad der var hans egen drøm. Han havde tilsyneladende det hele men manglede noget. Karl manglede sig selv. Han havde skabt et image. Nu skal han til at finde ud af, hvad der er hans drøm og hvem han er bag den pæne facade.

Når Karl finder sig selv bag facaden og de tillærte overbevisninger, kan han slappe af. Der er ikke noget, han skal beskytte og ingen spil, der skal spilles.

Hvorfor er det svært at være sig selv og leve autentisk?

Et spædbarn er naturligt autentisk, fordi barnet ikke kan lade være med at følge sine impulser. Det har endnu ikke lært at være uærlig eller at gå på kompromis med sine følelser og behov. Men på et tidspunkt finder barnet ud af, at det får mere positiv opmærksomhed, når det leger ”pænt” og gør som mor og far siger, end når det græder og tegner på væggen.

Barnet begynder at afkode forældrenes reaktion, og tilpasser sig omgivelserne. Børn samarbejder og tilpasser sig, for at passe ind i flokken og høre til. Nogle af vores behov, tendenser og følelser skjuler vi, og andre viser vi frem. Med tiden mister vi kontakt til det vi har gemt væk i det underbevidste og lever det liv, andre synes, er det rigtige. Vi ved ikke, hvem vi er og hvad vi virkelig har behov for. Vi rækker ud efter det, vi har lært – også selvom det ikke er tilfredsstillende.

Det er ofte frygten, der styrer os

Meget ofte er det frygten for at blive afvist, forladt, at andre ikke kan lide os eller at vi ikke bliver taget alvorligt, når vi viser vores følelser. Når vi er os selv og ikke det billede, som vores forældre ønskede at se. Det kan også være frygten for, at følelsen bliver overvældende og tager magten. At den kommer til udtryk på en voldsom måde, hvor vi ikke kan styre den.

En 45-årig kvinde beskrev, hvordan mor havde sunget sur, sur, sur lille bi omkring, når hun blev vred. En anden fortalte, at hendes søskende havde drillet hende, når hun blev ked af det. Og en 36årig mand fortalte, at hans far gik, når bølgerne gik højt i hjemmet

Som voksne er det ikke længere forældres afvisning, vi frygter, men chefens, kollegernes, familiens, vennernes, samfundets osv. Vi tilpasser os for at leve op til andres forventninger, for at få andres beundring og anerkendelse. Men mister os selv i processen.

Kend dig selv

Selvomsorg handler om at kende dig selv. At tage din livskraft til dig og finde glæde ved at være dig. Det er ikke egoisme, det er grundlaget for at være lykkelig og ægte sammen med andre.

Den franske filosof Michel Foucault var i årene op til sin død i 1984 optaget af det græske begreb ‘Epimele´sthai sautou’. Dette henviser til selvomsorg og til et sæt af selvpraksisser, som han kaldte selv-teknologier. Foucault var optaget af forskellige måder, som det enkelte individ mobiliserer for at forandre og/eller transformere sig selv.

Foucault betragtede selvomsorg som metode til frihed til at være sig selv

Meningen var at leve i frihed til at være sig selv, som en modsætning til selvfremmedgørelse i forbindelse med ydre institutioners magtspil.
I gamle dage var det kirken og regeringen der havde magten. I nutiden har medierne stor magt  med deres påvirkning. De fortæller os, hvordan vi skal være, hvordan vi skal se ud og hvordan vi får succes og bliver lykkelige.

For at finde frihed til at være sig selv, måtte man drage omsorg for sig selv og lære sig selv at kende. Nogle af Foucaults konkrete anvisninger kunne fx være meditation, træning, samtaler, askese og drømmetydning.

Ifølge Foucaults tanker er det, at erkende selvet der er afgørende i spørgsmålet om, hvordan man drager omsorg for sig selv og dermed opnå et godt og sandt liv.

I det daglige levede liv kan det at være sig selv altså handle om at tage omsorg for krop og sind

Omsorg for kroppen ved at lytte til den og tage hånd om dens behov for hvile og aktivitet i en balance. Det betyder ikke, at du skal være fit for fight og træne flere timer dagligt. Det handler mere om at få tilstrækkelig med søvn, være opmærksom på hvordan kosten påvirker din krop og dække væskebehovet. Føler du dig træt i løbet af dagen, så hvil i nogle minutter eller gå en tur. Massage er også god selvomsorg for kroppen. Alt det du gør godt for din krop, er et udtryk for kærlighed til dig selv.

Samtidig er kroppen din vejviser til, hvad der er godt for dig. Det er i kroppen, du mærker dine følelser og dermed hvad der vækker glæde, lyst og overskud at gøre og hvad, der giver ulyst og dræner for energi og glæde.  En vejviser du kan mærke, når du tager dig tid til at holde pauser og lytte til dens budskaber.

Du kan tage omsorg for sindet ved at tale venligt til dig selv og anerkende dit følelsesliv med accept af alle dine følelser. Det sidste kan være lettere sagt end gjort. Det vender vi tilbage til længere fremme.

En ikkedømmende og venlig indstilling

Vi har alle en kritisk indre dialog. Som regel er disse tankestrømme vurderende og dømmende overfor os selv og det, der sker omkring os. Vi kan blive opmærksomme på tankerne. Se dem lidt udefra og betragte indholdet. Du kan bemærke, hvordan du taler til dig selv når du begår fejl. Er du kritisk eller taler du venligt og opmuntrende til dig selv?

Den indre kritiker ønsker at beskytte dig imod at føle dig sårbar. Den ønsker, at du undgår ubehag og den ønsker at hjælpe dig med at forbedre dig. Problemet er at den er hård ved dig og sammenligner dig med andre.

Med den opmærksomhed kan du begynde at blive mere “herre i eget hus”. Du kan give negative selvvurderinger og kritiske tanker om dig selv modvægt med selvomsorg og selvmedfølelse.

Du kan være venlig overfor dig selv

Du kan øve dig i at sætte nogle venlige og medfølende tanker ind. Dette kan mindske indflydelsen af de kritiske og fordømmende tanker. Fx “Jeg er god nok. Jeg er ok, selvom jeg har denne følelse. Jeg kan bede om hjælp. Det er ok, at jeg ikke forstår det hele, jeg kan lykkes alligevel. Det er menneskeligt at fejle og jeg er ok, selvom jeg begår fejl“. På den måde kan du få nogle bekræftende og positive tanker ind i sindet.

Venlighed og selvmedfølelse er en lindrende måde at møde sin smerte på, som modvægt til den automatiske selvkritik. Nøgleordet her er at lade dig berøre følelsesmæssigt.

Selvmedfølelse styrker din evne til at være åben og tage imod kærlighed. At møde dine tanker og følelser med venlighed og medfølelse, er at anerkende, hvordan du har det. Uden at dømme eller kritisere din tilstand.

De svære følelser

Følelser af vrede og sorg eller tristhed, jalouxi og misundelse er generelt vanskeligere at rumme end andre. Hvis du ikke har lært at rumme dem i dig selv, kan du heller ikke rumme dem i andre mennesker – eller i dine børn.

Det kan være svært for forældre at rumme, sit barns følelser, når vi ikke har accepteret vores egen vrede, misundelse, sorg, jalousi. Reaktionen kan være at blive vred på barnet, afvise eller ignorere barnets følelse. Barnet lærer ikke, hvordan det skal rumme sin følelse. Det lærer at følelsen ikke er ok og konkluderer at: “jeg er ikke ok, når jeg føler sådan“.
Efterhånden, som barnet oplever det mange gange, bliver de afviste og ikke-rummede følelser stuvet ned i det underbevidste.

Er følelsen ikke rummet, måske endda forbundet med at blive afvist, drillet eller forladt, så bliver det meget smertefuldt, når den dukker op. Vi afleder opmærksomheden fra følelsen med at spise, drikke, tage stoffer, shoppe, slås, trække os væk eller måske skabe konflikter omkring os. Eller vi indretter vores liv, så vi ikke komme til at mærke det, som i eksemplet øverst på siden.

Genfind dig selv og din livskraft med selvomsorg

Når du anerkender og tager omsorg for dine følelser, bliver der plads til nyt fokus og mere livskraft til dig. Prøv dette:

Næste gang følelsen kommer, så prøv at invitere den ind og føl den fuldt ud. Skab en tryg situation, hvor du kan give den udtryk. Enten hvor du er alene eller sammen med en terapeut. Giv dig selv lov til at føle som du føler og tillad eventuelle lyde der sidder i halsen at komme igennem.

Når du har gjort det i trygge omgivelser, vil du ikke længere være bange for, at du gør noget destruktivt eller forkert. Måske får du brug for at gøre det igen. Herefter vil du bedre kunne rumme og acceptere følelsen. Du vil efterhånden være i stand til at håndtere følelsen mere effektivt, når den opstår.

Du kommer ind i et mere naturligt flow, hvor livet og følelserne strømmer igennem dig og forlader dig igen!
Det åbner for muligheder op og skaber både selvforståelse og selvværd. Det giver ro på dig og din situation og du kan udtrykke dig selv mere frit.
Følelsesmæssig selvomsorg eller selvmedfølelse styrker selvværd, giver større følelsesmæssig modstandskraft. Det er lettere at være dig selv i dine relationer, at rumme nærhed og at knytte dig til andre.

Du kan søge støtte til en indre proces

Har du brug for at at blive bedre til selvomsorg venlighed over for dig selv, kan kontakt med dit indre barn (den gang følelserne blev lukket ned) være en vej. Du kan læse en artikel om indre barn med nogle metoder til at komme i  kontakt med barnet.

Krestine Hartmann er krop og psykoterapeut og arbejder med indre barn terapi og NY ENERGI forløb. Læs mere her