Mindfulness til at leve fra hjertet

Mindfulness er en anerkendt og virkningsfuld metode til stressreduktion.

På min personlige mindfulnessrejse erfarede jeg, at mindfulness også er en måde at være i livet på. At være mit sande selv.

Mindfulness indeholder måder at tage god omsorg for sig selv kropsligt og følelsesmæssigt og til at rumme og håndtere såvel de dejlige som de svære følelser. Med mindfulness integreres hjerne og hjerte, følelse og intellekt.

Mindfulness indeholder også kindness eller venlighed  som en måde at drage omsorg for sig selv og andre

Mindfulness kan beskrives som en afslappet opmærksomhed på tanker og følelser uden at hverken undgå dem eller blive overvældet af dem.

At leve fra hjertet kan beskrives som at være sig selv med kærlig accept af alt hvad vi er og følelse af at være tryg og forbundet med verden.

At leve fra hjertet er at sige JA til livet – og til sig selv og dem, vi ønsker at være forbundet med. AT:
Lytte til den indre kærlige stemme
Opleve mening, glæde og kærlighed i kontakten med andre
Give sig selv tid og lov til at genvinde ro og balance, når livet er turbulent

Vejen tilbage til at være dig selv starter med at opdage, at du er ude af dig selv.

At være ude af sig selv

Overbelastning fx ved stress, en instrumentaliseret tilgang til livet og følelsesmæssig tomhed, rykker os ud af os selv

Når vi føler os stresset eller presset på en eller anden måde, reagerer vi ofte ubalanceret. Vi er ude af os selv. Vi skælder ud, råber højt, har en lav frustrationstærskel, eller gemmer os, bliver usynlige og viser kun dele af os selv. Vi holder andre på afstand.

Når det står på over længere tid, kan følelse af magtesløshed, håbløshed/opgivelse eller meningsløshed. Vi mærker ikke, hvad der er godt for os selv og vi føler os ensomme i gruppen. Som om vi ikke er en del af fællesskabet eller at vi ikke er ønskede og ikke bliver forstået.

Mennesket har en fantastisk tilpasningsevne, men overtilpasning medvirker til at vi mister os selv. Overtilpasning kan være  hvis vi tilpasser os samfundvilkår som går imod vores livstilfredshed. Når vi oplever det nødvendigt at gå på kompromis med væsentlige værdier, faglighed, og kapacitet når der skal effektiviseres på arbejdspladsen. En effektivitet som ironisk nok er ment som en mulighed for mere fritid og råd til de mange goder i livet men som trækker livsnerven ud af os.
Vi kender alle til ”at være ved siden af sig selv” som en forbigående tilstand i forbindelse med kortvarige belastende oplevelser. Og hvis belastningen varer ved, kan man risikere
at blive ”ude af sig selv”.

Overbelastning af hjernen

Hjernen udvikles og modnes bedst i et langsomt tempo med de rette stimuli

Overbelastning opstår af stort ydre pres fra autoriteter og ambitioner, der overstiger ens kapacitet. Nogle af symptomerne på overbelastning, er at korttidshukommelsen mindskes og amygdala bliver reaktiv. Dette forstyrrer og reducerer aktiviteten i  pandelappen og dermed også det område der indeholder dannelsen af menenskets personlighed, temperament og følelser.

En glad, positiv, optimistisk og velafblanceret tilstand er et udtryk for ro til udvikling og kreativitet.

Pessimisme, mistillid til andre, tvivl og ikke at involvere sig følelsesmæssigt er et udtryk for manglende kontakt med sig selv

Amygdalaudskiller kortisol og og adrenalin for at ruste personen til kamp eller flugt. Et menneske der i lang tid udsættes for overbelastning ved følelse af fare (utryghed) eller stress er i forhøjet alarmberedskab. Her er overvejende aktivitet i det sympatiske nervesystem (amygdala). Denne aktivitet fremmer negative tilstande og bremser udvikling af positive tilstande.

Traumer og alvorlig stress har samme symptomer

Alarmberedskab er en negativ tilstand af konstant indre og ydre pres

Længerevarende forhøjet alarmberedskab  vil på et tidspunkt forårsage alvorlig kronisk reaktion på belastning. Dette alarmberedskab opstår såvel ved traumer fra vanskelige opvækstvilkår som ved længerevarende stress. Dette kan resultere i varige forandringer i hjernen og i de neurobiologiske processer, hvilket kan forårsage såvel fysisk sygdom som forstyrrelser i personligheden.

Når et menneske befinder sig i en tilstand, hvor det føler sig overvældet af af følelsen af at være truet på sit liv og sin eksistens, virker det traumatiserende. På jobbet kan fx det være tanker som “hvis jeg ikke passer mit arbejde på disse betingelser, mister jeg mit levebrød. Jeg har ikke råd til at sige nej.” Eller: “Jeg er nødt til at gå på kompromis med mine værdier, ellers bliver jeg fyret og jeg elsker mit arbejde.”  Tanker om vilkår som man er underlagt  af andre, virker fremmedgørende. Vi oplever, at vi ikke har indflydelse på vores liv

Hvis situationen er midlertidig, eller man finder en bedre løsning/andet job, driver faren forholdsvis hurtigt over og hjernen kan fungere normalt igen. Er den længerevarende, underlægger man sig andres magt og bliver fremmedgjort. Man mister kontakten med sig selv og følelsen af at have indflydelse på situationen.

Hvad sker der, når vi mister os selv

Det er svært at mærke sig selv, sine følelser og behov.

Konsekvenserne  af dette ses stigende grad som følelsesmæssig nedslidning, flere konflikter i familien, skilsmisser med konflikter, som giver sig til udtryk i et nedtonet følelsesliv. Det kan opleves som tristhed, depression, udmattelse, en følelse af ikke at kunne mærke sig selv. Det kan vise sig i form af kun få nuancer i følelseslivet. Det bliver som en lang lige linje uden en bølgende fornemmelse af begejstring, glæde, frygt og vrede.

Tilstanden komme snigende hen over længere tid og den har de samme symptomer som traume. Vi ved ikke, at vi har mistet os selv. Vi kan opleve os selv som forkerte, ligegyldige, eller som en tom skal der søger tilfredsstilelse udenfor sig selv. Vi jager lykken i stedet for at se, at den allerede er der. For lykke er en naturlig del af os, vi skal bare stoppe op og mærke den.

Tilstanden kan sammenlignes med at være i sorg over at have mistet noget vigtigt men ikke vide, hvad det er.

Når vi opdager det, kan det vise sig i mange former, men det handler om tabet af sin autenticitet og kontakt med sig selv. Kontakt med sine følelser og de positive livsmål. Med denne opdagelse kan vi navigere mere bevidst efter målet. Måske kender vi ikke formen, men vi kender målet.

Genetablering af dit sande jeg

Hvem er jeg og hvem er du

Alle mennesker er præget af et opdragelsessyn, der er baseret på de voksnes autoritet og den form det udspillede sig på. Denne kan have været undergravende, have invaderet vores personlighed eller støttet os som mennesker. Den støttende opdragelse opstår af nysgerrige, forældre der ønsker at lære barnet at kende frem for at forme det i sit eget billede. At vise vejen for barnet ved at være sig selv.

Når vi bliver voksne, har vi muligheden for at frigøre os fra negative prægninger og fremmedgørelse i barndommen. At være nysgerrige på hvem vi er og genetablere kontakten med det sande selv. Vi kan modnes til at erkende vores eget værdigrundlag – ej forældres og andre autoriteters – og erfare de potentialer og den kapacitet vi har.

Erfaringen med mindfulness viser, at opmærksomhed i nuet og i kroppens følelser og sansefornemmelser er gavnlig for udvikling af personligheden. Det medvirker til udvikling af tilfredshed og optimisme. Samtidig viser undersøgelser af mediterende (øvede som uøvede) at denne opmærksomhed styrker evnen til at kontrollere negative emotioner som raseri og frygt.

Autentisk kontra fremmedgjort med Foucault

Den franske filosof Michel Foucault betragtede selvomsorg som metode til at være sig selv

Meningen var at leve i frihed til at være sig selv, som en modsætning til selvfremmedgørelse i forbindelse med ydre institutioners magtspil. Ydrestyring er når vi lægger autoriteten og beslutningerne uden for os selv.

For at finde frihed til at være sig selv, mente Faoucault at man måtte drage omsorg for sig selv og lære sig selv at kende. Nogle af Foucaults konkrete anvisninger kunne fx være meditation, træning, samtaler, askese og drømmetydning.

Ifølge Foucaults tanker er det at erkende selvet, der er afgørende i spørgsmålet om, hvordan man drager omsorg for sig selv og dermed opnå et godt og sandt liv. At være hjemme i sig selv.

Mindfulness – en vej hjem i dig selv

Mindfulness meditation skaber aktivitet i den del af hjernen der fremmer udvikling, glæde, positivitet og optimisme.

Mindfulness kan skabe et indre fundament af væren til ikke at ønske os anderledes eller ønske os andre steder hen, end der, hvor vi er nu.  I øjeblikke ad gangen. Det giver indre stabilitet med ro og styrke til at rumme os selv og livet som det udspiller sig i nuet. Når vi ikke er længere fremme eller længere tilbage end dette nu.

Når vi er hjemme i os selv, oplever vi livsglæde og smerte, sorg og begejstring. Vi taber og vinder og vi giver og modtager. Tvivlen på os selv kan forekomme men den får modvægt af indre visdom. Vi kan tage beslutninger ud fra en indre fornemmelse af, hvem vi er og hvad vi har brug for. Selvkritik vil som regel være konstruktiv og opbyggende for at blive bedre. Vi bliver mindre sårbare og kan ride på bølgen af medgang uden at miste os selv til begæret efter mere.

Kærlig venlighed med Mindful compassion

Mindful compassion bygger på mindfulness, selvmedfølelse og oplevelse af forbindelse med andre. Mindful compassion styrker såvel evnen til at være sig selv som det at være en del af menneskeheden. Vi udvikler medfølelse med os elv og med andre. Mindful compassion fremmer den iboende kærlighed og visdom i det enkelte menneske.  Vi løfter vores fysiske og psykiske energi. Vi bliver bedre til at være os selv.

Når vi forstår at fejl og mangler er menneskeligt og at der er mange, som slider med de samme følelser og udfordringer som vi selv, kan vi bedre rumme det. Vi føler os trygge i verden og kan være os selv uden at skulle sortere, skjule eller skønmale sider af os selv. Vi kan slappe af og nyde livet samtidig med at vi går eller løber i det tempo, der passer til os. Ikke fordi et bestemt tempo er påkrævet, men fordi det giver mening og virker tilfredsstillende. Og fordi vi får overskud af det.

 

Har du brug for støtte til at være mere hjemme i dig selv, føle indre tryghed, ro og styrke, kan et Nærvær i hjertet-forløb måske være interessant for dig. Kig ind på INDRE RO OG STYRKE