Børn og voksnes nærvær i praksis

Nærvær i praksis handler om bevidst nærvær. Det betyder at du har opmærksomheden i nuet.

I en normal hverdag er opmærksomheden oftest udadvendt og forstyrret af mange opmærksomhedsskift. Det gør, at børn får mange ydre stimuli og meget lidt eller ingen stimuli til indre opmærksomhed. De har opmærksomheden uden for sig selv det meste af dagen.

Både børn og voksne har brug for at vende opmærksomheden indad og være i kontakt med sig selv i øjeblikke i løbet af en dag.

Det vil sige, at bemærke hvad der sker i mig lige nu? Har jeg mest behov for lige at være mig selv et øjeblik, eller vil jeg noget med venner, famile eller kollegaer? Du kan bemærke, hvis du bliver anspændt eller bekymret og kan trække vejret ind i det.

Vi kan give børn oaser af nærvær og ro i det indre. (Se øvelser nederst på siden)

Du kan lære dig selv og børnene nogle øvelser til at styrke rettet opmærksomhed og nærvær i nuet. Tilbyd dem adgang til stilhed (indre som ydre) og øvelser der giver afspænding og vækker glæde. Det støtter børns evne til at hvile i sig selv.

Øvelserne kan ses som en hjælp til at skærpe børns opmærksomhedsevne, glæde og samspil med andre. Øvelser til nærvær hjælper børn med at skifte fokus og at gå op og ned i gear. De bliver bedre til at mærke sig selv og at sætte grænser for sig selv og andre på en god måde. Samtidig understøttes empati, selvregulering og generel trivsel.

Nederst får du eksempler på øvelser, du kan bruge til daglige timeouts.

De voksnes nærvær i praksis

Undersøgelser viser, at voksne der arbejder med nærværsøvelser via mindfulness, selv har mere overskud og mindre stress. Samtidig smitter det af på kontakten med børn og kolleger.

Pædagoger, der bruger mindfulness, oplever at kontakten med det enkelte barn og med gruppen som helhed styrkes. Lærere, der selv følger mindfulnessforløb melder tilbage, at eleverne i højere grad følger deres anvisninger – uden at de bruger mindfulness i klassen.

Det personlige nærvær udstråler ro der smitter. Med opmærksomt nærvær kan du i højere grad se bag om et barns konfliktadfærd og tilbagetrækning eller skoleværgring. Du kan se barnet og bliver mere lydhør for signalerne. Nogle gange skal der bare nogle få ord, øjenkontakt, smil og en venlig udstråling til at vække tryghed, så barnet bliver modtagelig.

Nærvær i praksis betyder, at den voksne kan mærke sin egen stemning og eventuelle kropsspændinger. Med den opmærksomhed kan du justere dig selv til en mere afslappet tilstand (med vejrtrækningen) og samtidig afstemme dig i forhold til det enkelte barn og gruppen.

Nærvær og dobbelt opmærksomhed

Dobbelt opmærksomhed er, når du er opmærksom  både det der foregår i dig selv og børnene eller barnet. Du er opmærksom på, hvad det gør ved dig, når et barn reagerer med at være ude af sig selv.

Det vil sige, at du kan mærke dine følelser men lader dig ikke overvælde af dem. Det at du bemærker din følelse gør at du kan beslutte hvordan du vil respondere på de hændelser, der opstår. Hvis du for eksempel bliver irriteret på et barn der igen og igen forstyrrer i klassen, et barn der “kravler på dig” kan du registrere det i din følelse og samtidig sanse barnet bag dets udtryk.

Med den opmærksomhed kan du afstemme dig, så du kan møde barnet i dets følelse og behov ved at sætte dine egne behov på stand by. Eksempelvis et behov for ro, for opmærksomhed, for fred eller behov for at barnet hører efter/prøver selv, mens du hjælper et andet barn.

Jeg kender selv følelsen af at have et andet behov end barnet, og at mange børn kalder eller indgår i konflikt. Mindfulness har været min vej til at bevare en venlig og lydhør indstilling i garderoben, med trætte børn og overfor børn der er svære at få kontakt med eller reagerer voldsomt. I børnehaven og når jeg underviser i mindfulness. Man skal meget hurtigt tage en beslutning om, hvor og hvordan indsatsen skal prioriteres. Jeg skal på en gang bevare ro og lederskab og samtidig følge børnene. Det kan du i højere grad med mindfulness, og du bevarer respekt for dig selv og fra børnene.

Dobbelt opmærksomhed kan virke anstrengende og kunstigt i starten. Træning i mindfulness gør det lettere med tiden. Du kan skifte mellem at have opmærksomheden udenfor og inde i i dig selv og begge steder samtidig. Det bliver naturligt for dig at skifte, og du har det med i alle de relationer og sammenhænge, du indgår i i løbet af en dag.

Børn aflæser lynhurtigt de voksnes tilstand og reaktionen i en tilspidset situation, og de reagerer på det, de mærker. Når børn føler sig trygge, kan de bedre være sig selv. De slapper mere af og bliver lydhøre overfor de voksnes anvisninger.

Hvordan kan du afstemme dig?

Det, at du kan registrere din stemning fordi du er vant til at mærke dig selv, gør at du kan observere din automatiske reaktion, før du handler på den. Altså autopiloten får en irriteret, vred, opgivende stemme, men din opmærksomhed bremser den. Du ved, hvad der virker bedst i situationen, og du kan bevidst bruge det tonefald og de ord, der får barnet til at lytte.

Sandsynligvis kender du det allerede. Der hvor det er svært er når det rammer nogle følelser, vi ikke er bevidste om eller tager hånd om. Det er her, vi reagerer automatisk. Kunsten er at kunne det, når børnene reagerer kaotisk eller en situation pludselig udvikler sig. Og når du er træt eller frustreret over andre ting.

Du kan bruge dit toneleje, dit kropssprog og vælge dine ord bevidst, så det løfter energien i gruppen. En gruppe med god energi har færre konflikter.

Er der et eller flere børn som dagligt virker forstyrrende i undervisningen, kan du let komme til at reagere automatisk på din følelse i situationen. Med dobbelt opmærksomhed kan du respondere bevidst.

Du kan kommunikere med børnene ud fra et ønske om at forstå og hjælpe dem. Det mærker de, og du opbygger tillid på pluskontoen.

Træning af nærvær i praksis med mindfulness

Når du udøver mindfulness, opstår der en højere grad af harmoni mellem højre og venstre hjernehalvdels funktioner og kommunikationen mellem hjerne og hjerte. Du kan bedre bruge din intuition i situationen, fordi du er i god kontakt med dig selv og samtidig i kontakt med det der sker omkring dig.

Kvaliteten af din opmærksomhed øges og dermed også kvaliteten af relationen.

Denne opmærksomhedsmåde kræver megen træning. Vi er hovedsagelig trænet i den fokuserede venstre hjernehalvdel med analyse og fokus på det ydre. Desuden kræver det træning at nå at trække vejret, før autopiloten reagerer, når situationen er presset.

Hverdagens nærvær

Oaser med mindfulness (og leg for de små og mellemgruppen) en gang om ugen i en periode, kan knytte bånd mellem de yngre børn og voksne. Jeg inddrager leg med inspiration fra Theraplay og Joyful playing i mindfulness. Det gør jeg, dels fordi legen virker som god lim mellem relationer; man deler glæden sammen. Dels fordi disse former for leg har en inkluderende og beroligende/tryghedsskabende effekt på sårbare, frustrerede og vrede børn og børn med tilknytningsvanskeligheder.

Nedenfor er eksempler på drypvise øvelser til skærpet opmærksomhed og små indre pauser i hverdagen.

Drypvise øvelser kan være med til at støtte børn i at være opmærksomme på deres krop i stilhed, hvor de bemærker deres åndedræt og kropsfornemmelser bare i et minut nogle gange dagligt. Så bliver de mere vant til at have dette bevidste nærvær i krop og følelser – og det gør de voksne også. Et nærvær som de fleste hurtigt kommer til at værdsætte.

Børn skal naturligvis ikke overtales eller presses til at deltage i mindfulness. Det skal være et tilbud. En legende tilgang og samtale om hvad det giver eleverne kan virke motiverende. Samtidig skal der være plads til at et barn eller en ung ikke kan finde ro eller rumme at være i en øvelse. Det er helt ok, de skal bare undlade at forstyrre de andre i klassen. Nedenfor er nogle enkle begynderøvelser, som de fleste finder lette at deltage i.

Eksempel på drypvise øvelser

I klassen kan du starte en lektion eller et skift i undervisningen med 30 – 60 sekunders stilhed. Du behøver ikke at kalde det mindfulness.

Du kan sige til eleverne, at når vi går fra en klasse til en anden eller fra et emne til et andet, har vi brug for at “genstarte” vores krop og hjerne.

Måske kan du bruge en analog til computeren, der nogle gange kan blive træt og giver fejlmeddelselser. Vi kan måske blive irriterede på pc´en over, at den ikke virker og slå på den eller bande ad den. Men vi ved jo godt, at det virker mere effektivt og mere smertefrit, hvis den lige får en genstart. Sådan kan vi også have det.

Eleverne kan lukke øjnene, hvis de har det godt med det, men de kan også bare se ned i bordet og lige hvile øjnene.

Alt efter din egen erfaring med mindfulness og din tryghed med at gøre det, kan du bede dem om at lægge mærke til at de trækker vejret. Du kan også tilbyde dem at de må lægge sig henover skolebordet, hvis nogle børn er meget urolige. Det øjebliks hvil er virkelig en genstart

Visualisering: På siden med lydfiler finder du en kort visualisering (Den magiske sten ca 6 minutter), som er særligt rettet mod sårbare børn, men alle børn kan have glæde af den. Spil eventuelt musik med naturlyde i baggrunden. Øvelsen virker meget beroligende og virker som en venlighedsøvelse. (Den kan desværre ikke downloades. Jeg forventer at den kommer med på onlinekurset, hvorfra den kan downloades)

I børnhaven – og de små klasser kan du bruge Opmærksomhed med lyd:

Inden øvelsen opfordres børnene til at række hånden i vejret, når de ikke kan høre lyden mere, men de skal stadig holde øjnene lukkede til den voksne siger, de kan åbnes. Formålet med de lukkede øjne er, at man hører bedre, og man undgår at børnene sammenligner sig med kammeraterne og konkurrerer om at være bedst til at høre. Har nogle børn det ikke godt med at lukke øjnene, er det selvfølgelig helt ok. De kan se ned i gulvet, i bordet eller på dig.

Klokken/klangøvelsen kan bruges hver dag. Jeg bruger det for eksempel når børnene har sat sig ved bordet til frokost og har meget uro i kroppen. Den er også en fast del af indledningen til nærværsøvelser. Det samler opmærksomheden i nuet, før de går til en ny aktivitet som at åbne madpakkerne og andet. Du kan bruge en triangel, syngeskål, tibetansk klokke eller anden lydkilde efter temperament.

Der er flere øvelser i mine to pædagogiske bøger. Ved tilmelding til onlinekurset, får du en pdf bog med det bedste fra bøgerne Nærvær i pædagogikken og Mindfulness og leg på institutionen. (Onlinekurserne er klar april/maj – hold øje på Facebook)

Jeg kommer gerne ud og holder workshops hos jer

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *