Mindfulness på institutionen er både for børn og voksne

Mindfulness på institutionen giver ro og samarbejde mellem børn og børn og mellem voksne. For mange børn kan tiden på en institution være hektisk, og manglende fokus kan skabe stor uro inden i et barn. Børn er gode til at være i nuet, men samtidig skal man hele tiden videre til næste aktivitet.
De bliver konstant udsat for ydre stimuli, og de skal leve op til krav og forventninger fra omverdenen.

Mindfulness og leg hjælper til naturligt gearskifte, indre ro, opmærksomhed og evne til at indgå i sociale relationer samt personlig robusthed.

I artiklen kan du læse om børns udbytte af mindfulness og leg med eksempler på sanselege. Du får eksempler fra praksis, på hvordan mindfulness kan støtte voksne i at spejle og støtte børn i konflikter. Se også eksempel på opmærksomhedsøvelse

Mindfulness på institutionen er:
Nærværsøvelser og lege i hverdagen
Børn og voksnes nærvær i en hektisk hverdag
Voksnes sensitivitet og spejling af børn
Legegrupper der styrker børnefællesskaber og inklusion

I bogen Mindfulness og leg på institutionen finder du lege og mindfulnessøvelser samt anvisninger til legegrupper og mindfulness på institutionen.

Børns udbytte af mindfulness på institutionen

Sociale lege og historier til dialog om følelser og de sjove eller svære oplevelser, vi møder i livet. For eksempel når vi har mareridt eller bliver bange for lyde, og når vi er til fødselsdag.

En tidlig start med mindfulness og legegrupper ledet af voksne fremmer modstandskraft og evne til at indgå i fællesskaber og samspil med børn, der er forskellige fra dem selv, og det de kender. Det kan hjælpe alle børn og særligt udsatte børn til at håndtere og imødekomme øgede faglige krav og evne til at begå sig i sociale fællesskaber i skolen og senere i livet.

Se også børnefællesskaber gennem leg

Et forløb mindfulness og leg indeholder:

Opmærksomhedsøvelser der understøtter nærvær og viljestyret opmærksomhed. Det kan være vejrtrækning og yogaøvelser, opmærksom spisning og lytning, venlige tanker og kontakt med kroppen. Øvelserne medvirker til behovsudsættelse, indre stabilitet, robusthed og empati.  Massage udløser glædeshormonet oxytocin i kroppen (reducerer stress og øger glæde)

Sjove lege, rytmiske lege og samarbejdslege til samhørighed, glæde og lethed både indeni sig selv og med omgivelserne

Lege og øvelser der medvirker til at børn får et naturligt gearskifte, så de ikke er i højt gear eller passive i længere tid ad gangen

I legegrupper får børnene typisk sanseøvelser, rytmiske lege, simpel børneyoga, opmærksomhedslege, stop-start lege, hvor sanser, rytmer og samspil indgår, sociale lege til at styrke samarbejde. Det er vigtigt, at øvelserne er korte, simple og sjove. Vi taler med børnene om øvelserne, og de lærer at sætte nogle ord på deres oplevelser. Se eksempler på øvelser nedenfor. (I bogen får du en liste med eksempler på lege og øvelser i hver kategori)

Børnehaver, der arbejder med legegrupper, observerer typisk, at en gruppe efter en times mindfulness virker mere harmonisk. Udstrålingen og måden de taler sammen viser glæde, tryghed og tolerance. Konfliktniveauet daler og børnene er mere tilbøjelige til at følge de voksnes anvisninger.
Øvelser og lege er sat sammen, så de understøtter hjernens modning ud fra neuroaffektiv udviklingspsykologi og dermed samordning af sansemotoriske, emotionelle og kognitive færdigheder.

Legegrupper med mindfulness og leg ud fra neuroaffektiv udviklingspsykologi kan:
• Støtte sårbare børn og børn i udsatte positioner til større robusthed
• Støtte udviklingsområder som selvregulering, affektregulering, samspil med børn og voksne og positiv selvopfattelse
• Skabe oaser af glæde og ro til nærvær og opmærksomhed
• Styrke pædagogisk nærvær

Eksempel på sansende nærvær Mindful lytning.

Et dagligt input og i små legegrupper

Når mindfulness er en del af institutionen, kommer vi tættere på hinanden i en ordløs kontakt. Vi aflæser hinanden og forstår hinanden bedre uden at sætte så mange ord på. Nærheden forstærkes netop af at bruge færre ord og formå at være til stede uden at kommentere på alt. Sanseøvelser har denne effekt, samtidig styrkes opmærksomhed og koncentrationsevne.

I morgen- eller middagssamling kan man bruge nogle øvelser til at skærpe opmærksomheden og bringe nærhed ind i fællesskabet. For eksempel mindful lytning. Jeg bruger en tibetansk klokke, I kan også bruge en triangel. Øvelsen er fra Mindfulness og leg på institutionen. (Begyndelsen til selvreguleret/viljestyret opmærksomhed)

Instruer således: Nu skal I være helt musestille. Og I må ikke sige noget, før jeg siger til. Først skal vi have en helt lige ryg og nakke, så I skal forestille jer, at I har en lynlås foran på maven som I trækker op nede fra navlen og op til hovedet. Og om på ryggen så højt op I kan. Måske kan du få hjælp af din makker ved siden af til at få den helt op. (Eller den voksne går rundt og hjælper til i starten, så ryggen bliver så rank som muligt.)
Prøv at mærke enden mod underlaget/puden/gulvet – så konkret som muligt.
PAUSE
Træk vejret helt ned i maven og pust ud. Hvis du ikke allerede har lukket øjnene, kan du gøre det nu. (Når vi lukker øjnene, bliver vi bedre til at lytte med ørerne.) Om et øjeblik ringer jeg med klokken, og I skal lytte til den, indtil lyden er helt væk. Når du ikke kan høre den mere, rækker du fingeren i vejret, og holder den oppe uden at åbne øjnene indtil jeg siger til.
Slå på triangel, tibetansk klokke, klangskål eller andet instrument med efterklang.
Tak fordi I lyttede med og var så musestille, det var dejligt. Så vil jeg gerne høre et ord om, hvordan det føles i kroppen nu? (For de 5 årige og op) Hjælp gerne ved selv at fortælle om dine egne oplevelser med at sidde stille og lytte og hvordan det føles i kroppen, for dig. Prøv at holde fast i 1 – 2 ord og start selv med et de kender: Ro, glæde, uro, træt, munter, ingenting

Til de mindste. Øvelsen er velegnet til at få de 1-3 årige børns opmærksomhed. For eksempel inden du deler mad ud ved bordet, i børnesamling mv. Her beder du dem om at være helt stille og høre klokken. Du vurderer om de er i stand til at forstå at række hånden op. Det handler om at lytte med skærpet opmærksomhed.

De voksnes mindfulness til spejling og mentalisering

For de voksne er mindfulness et redskab til dybere pædagogisk nærvær, hvor man kan møde børn i deres intentioner og følelser.

I virkeligheden er de voksnes nærvær, opmærksomhed og ro halvdelen af børnenes mindfulness.  Omdrejningspunktet er personligt nærvær med sensitivitet over for sin egen og barnets indre tilstand. Ved opmærksomhed på sin egen indre tilstand, kan man bedre leve sig ind i barnets tilstand og spejle det, så barnet forstår sig selv og den anden.

Eksempel voksen: “Hov, ja der talte jeg med en høj stemme. Så blev du helt forskrækket? Det gjorde jeg også. Jeg var bange for, at du falder ned, når du står op på stolen. Nu kommer jeg og hjælper dig”.

Dette er begyndelsen på barnets evne til at mentalisere i betydningen af at aflæse andre. For eksempel at barnet har åbenhed for at kammeraten kan have en anden intention end det først antog, og at andre børn kan have en anden måde at fortolke en situation på end det selv. Det øger empati og giver redskaber til konfliktmægling. Vi mennesker har en medfødt egocentrisk antagelse om at andre oplever tingene, ligesom vi selv gør. Spejling og mentalisering styrker empati og forståelse.

Eksempel Lena (4 år) kalder på voksen Susanne: “Hun tog spanden for at drille mig”. Voksen (tager ikke Lenas tolkning for givet): “Lad os spørge Sofie om, hvorfor hun tog spanden”. Sofie: Jeg ville bare have vand i sandslottet. Sofia har en antagelse om, at Lena er med på hendes leg. Den voksne kan nu hjælpe dem med at udrede, hvad de egentlig leger, og om Lena er/vil være med på Sofies sandslotleg.

Den voksne kan lære børn til at løse konflikter ved at tale om problemet på en anden måde.

Eksempel: Den voksne støtter to børn efter skænderi om en cykel. Først lytter hun til Johannes, der græder og derefter til Sallys version af historien. Voksen: Sally, hvad tror du, Johannes prøver at sige til dig, når han slår dig? Sally: Han er dum/han er sur på mig! eller: han vil ikke ha jeg tager cyklen, men han har cyklet på den længe nu. Voksen: Det lyder som om du rigtig gerne vil køre på lige netop den cykel. Er der noget særlig godt ved denne cykel? Sally, næh, jeg synes det er kedeligt at lege med Flora og Sara, jeg må ikke bestemme noget. Så vil jeg bare cykle. Voksen prøver at forstå og skaber en åbning, for at give Sally nye muligheder: Ok, Tænkte du, at du gerne vil cykle sammen med Johannes? Sally: Han kan sidde bag på cyklen. Voksen: Prøv at spørge Johannes, om han vil sidde bag på, når du kører.

Pædagogisk nærvær med mindfulness og venlighedsøvelser giver en positiv udstråling, der vækker tillid og styrker samhørighed mellem barn og voksen.

Lidt forskning

For førskolebørn peger det på, at mindfulness har effekt på affektregulering specielt blandt de børn, der har de største udfordringer.
Ved en undersøgelse af 113 lærere, der deltog i mindfulness forløb, rapporterede lærerne om øget nærvær, fokuseret opmærksomhed og kapacitet af arbejdshukommelse samt øget selv-medfølelse i forhold til arbejdet. Efter programmet sås desuden mindre arbejdsrelateret stress og udbrændthed samt positiv effekt på angst og depression.