Anerkendende kommunikation

Anerkendende kommunikation er en diskurs, der har til formål at skabe dialog og fremme et samspil med nærvær og bevidsthed, om det vi siger og gør. Det giver tryghed til at være ærlig og sig selv i samarbejdet.

Ofte bliver bliver ros og anerkendelse blandet sammen. Vi udtaler os oftere om andre og vores mening om dem, frem for om den relation vi har til andre.

Forskellen på anerkendelse og ros er væsentlig. Ros skaber afhængighed af andres godkendelse, det virker adfærdsstyrende og fremmer stressskabende adfærd i form af at præstere for at få mere ros/belønning. Ros stimulerer behovet for mere, så vi gør noget for at få mere ros og vi er styret af ydre faktorer. Anerkendelse styrker selvværd og skaber tryghed og fællesskab, så vi ledes i højere grad af indre faktorer fra vores væsen, og den vi er.

Ros: Du er dygtig og god til at kommunikere og samarbejde.

Anerkendelse: Jeg er glad for at være din kollega. Dit nærvær gør mig tryg og virker inspirerende på vores samarbejde.

Anerkendelse smitter

Pædagogens/lærerens og lederens nærvær øger det relations- og kompetencefremmende arbejde. I samarbejdsteam der arbejder med børn, unge og ældre, syge og handicappede er det vigtigt, at man ikke kun er anerkendende i arbejdet med de mennesker man har i sin varetægt men også er anerkendende i det kollegiale samarbejde. Dels er det lettere at være anerkendende overfor de mennesker, man arbejder med, når det er en naturlig væremåde i alle ens daglige arbejdsrelationer, og dels er det lettere at være anerkendende, når man oplever sig anerkendt af kollegaer. Det vil sige mødt med respekt, empati og venlighed.

Det er helt naturligt, at der opstår uenighed og at man forholder sig kritisk til det faglige. Når det gøres med en reflekterende tilgang og interesse for den andens vinkel bliver det konstruktivt og opbygger nye muligheder i dialogen.

Tre gode vinkler til anerkendende kommunikation:

– Lyt til den andens perspektiv med intentionen om at se efter noget I er enige om. Det styrker potentialet for samarbejde.

– Vær konkret og beskrivende uden at være dømmende og hensynsløs i din feedback. Det åbner mere for at lytte og forstå.

– Tag ansvar for at udtrykke din utilfredshed og samtidig åbne for alternativer. Eller erkende at du ikke kan se alternativet men er åben for at lytte til andre.

En socialkonstruktivistisk vinkel: Sproget er ikke gratis

Vi forbinder os med andre gennem sproget, med følelsen af at man kan give udtryk for noget, og at det bliver modtaget af nogen.

Tanker og ord er selvforstærkende. I samarbejdsrelationer indgår vi i mange kommunikationsformer. Kommunikation er noget der sker mellem mennesker, og vores kommunikation påvirker hinanden og den situationen vi er en del af, langt mere end vi måske tænker over, lige idet vi taler.

Ord kan bruges som sværd til at adskille og og skabe lejre mellem “os og dem”. Og de kan bruges til at bygge bro mellem tilsyneladende forskelligheder.

Gode samarbejdsrelationer skaber tryghed og tillid, som er vejen til at turde være sig selv i fællesskabet. At man ikke føler behov for at gemme sig bag en rolle eller kæmpe for sin ret men kan være til stede, som den man er (autentisk), med de værdier og prioriteringer den enkelte har i sit liv og arbejde. Det giver integritet og robusthed i modgang.