Mindfulness på arbejdspladsen

Når vi føler os godt tilpas øges mental effektivitet. Man bliver bedre til at opfatte information og tage selvstændige beslutninger i henhold til sine arbejdsopgaver

Mindfulness er kendetegnet ved bevidst observation af det, som foregår lige nu uden at dømme det. Man er bevidst om strømmen af tanker, indtryk, følelser og impulser om det der foregår i det aktuelle øjeblik. Man har en venlig og accepterende holdning uden at evaluere indholdet som værende godt eller skidt. Tanken er blot en tanke, der ikke nødvendigvis er et gyldigt udtryk for virkeligheden.

For eksempel hvis en kollega siger noget grimt om en anden person. Er du mindful springer du ikke med på vognen og du dømmer ikke kollegaen. Du bemærker, at dette er kollegaens oplevelse, og det er ok. Eller bemærkningen overskrider dine grænser, og du siger fra uden at nedgøre kollegaen.

Dine tanker kan øge eller lette et pres

Dine tanker påvirker kroppen og følelserne. For eksempel aktiveres reptilhjernen af tanker om noget du skal. Hvis du tænker på det næste der skal ske, mens du er i gang med noget, tror reptilhjernen at du har travlt, og du reagerer med at føle dig presset. Hvis du tænker, at du har den tid, der er brug for (selvom du ikke er helt overbevist) svarer det til, at du løfter foden en anelse fra speederen og stadig holder hastigheden. Det er presset fra en anspændt krop, der giver slip på et automatisk pres opstået af springende tanker og deraf følgende følelser. Ved at give slip på det ekstra pres frigives energi og overblik. (Se den enkle øvelse nederst i artiklen)

Hvad kan mindfulness på arbejdspladsen

I mit arbejde med mindfulness har responsen fra deltagerne med variationer været:

Jeg har fået mere ro inden i og presser ikke mig selv så hårdt. Det gør at jeg ikke så let bliver frustreret og jeg når det samme alligvel. Det mærkes både på jobbet og i familien”.
”Jeg har fået mere gennemslagskraft. Jeg siger det samme men nu er det som om der bliver lyttet og handlet på en anden måde”.
Jeg har fået mod til at udtrykke mig og holde fast i det jeg mener, i et kollegialt fora med mange stærke kommunikatorer.
“Jeg føler mig mere rolig og tryg når jeg tager beslutninger. Det giver energi.”
”Jeg er blevet bedre til at aflæse andre og jeg kan være i anspændte situationer uden at skynde mig at glatte ud eller lade som om at alt er i orden”.
”Jeg uddelegerer mere, det har givet plads til de sjove opgaver, jeg før har udsat”.
”Kvaliteten af min nattesøvn er bedre”.
”Jeg er blevet bedre til at være mig. Jeg er mere glad, og det er som om tingene glider lettere”.
Hjernens tanker og følelser – du kan styre dit sind eller lade dig styre af det

De fleste funktioner i hjernen foregår på et ubevidst plan. Vi ofrer ikke meget opmærksomhed på vejrtrækning, følelser og rutinehandlinger. For eksempel når vi først har lært at køre bil, tænker vi ikke så meget over hvordan vi gør og vi bemærker ikke vejen til arbejde. Det foregår helt automatisk.

Forskning i mindfulness og stress

Vi tager følelserne med på arbejde

Man kan skelne mellem aktive og passive følelser. De passive dækker alt fra at være forsigtig og tilbageholdende til tristhed, angst og depression, altså følelser som passiviserer vores natur. De kan virke handlingslammende og få os til at tøve, både når det er en god idé og når det ville være bedre at gå frem. Følelser kan ikke skelne, de reagerer automatisk/ubevidst. De aktive følelser, årvågenhed og opmærksomhed, er følelser af glæde, nysgerrighed, begejstring og taknemmelighed, altså følelser der åbner for initiativ, tro på sig selv og robusthed. De passive (hæmmende) følelser hører især hjemme i højre hjernehalvdel mens de aktive følelser især befinder sig i venstre del af prefrontale cortex.

Vejen til den del af hjernen, der kan udtænke en fornuftig plan til at håndtere situationen, er længere, end vejen fra amygdala (det limbiske system) til den del af hjernen der arbejder med vore følelser og sociale færdigheder. Hvis amygdala vurderer, at det er en farlig situation vil forsigtighed ændre sig til afvisning og angst, samtidig er kroppen sat i alarmberedskab. En krop i alarmberedskab aktiverer også stresshormonet kortisol, som medfører at dele af den tænkende hjerne sættes i bero. Man bliver utilpas og vil ofte reagere med modløshed eller sætter ekstra kræfter ind på at bekæmpe ubehaget. Frustration og stress udhuler de mentale evner og gør det vanskeligere at tænke klart. Man har svært ved at aflæse andre præcist, hvilket reducerer forudsætningerne for empati og sociale færdigheder.

Mindfulness er brobygger mellem følelser og forstand

Forskning viser at mindfulness træning skaber øget aktivitet i vitale dele af hjernens eksecutive funktioner. De funktionelle forandringer finder sted i de kredsløb, der styrer vores koncentration og følelser.

Ifølge en metaundersøgelse adskiller mindfulness sig fra terapi ved at virke direkte ind på de områder af hjernen, der regulerer vores følelser. Metoden hæmmer aktiviteten i disse områder, hvilket får os til at tænke mere nøgternt og klart og dermed respondere bevidst på såvel ydre hændelser som på indre vanemæssige tankemønstre.

Basale teknikker til at styre åndedrættet har indirekte virkning på det autonome nervesystem og dermed på følelserne og amygdalas travlhed med at dømme og vurdere stimuli som noget vi kan lide eller ikke lide.

Hjerneskanninger og målinger af hjerneaktivitet har vist resultater, der tyder på, at begyndere i mindfulness træning har effekt på de følelsesmæssige områder af hjernen, der svarer til den, man finder ved psykoterapi. Påvirkningen opstår af, at man får en bedre kontrol over tankerne.

Pandelapperne kan indbygge en forsinkelse ind mellem stimulus (input) og reaktion (output). Derved stoppes (hæmmes) en handling og en anden kan sættes bevidst ind ved at man skaber nogle hypoteser om fremtiden (hvad sker der hvis…). For eksempel hvis kollegaen kommer ind ad døren med en sur bemærkning og man skal lige til at svare igen eller gå i forsvar. En forsinkelse af automatreaktionen gør, at man når at tænke og kan respondere bevidst med for eksempel at spørge til kollegaens morgen eller på et tidspunkt tage vedkommende til side og spørge hvordan hun/han i øvrigt har det.

Mindfulnessøvelse

Du kan starte med følgende enkle øvelse. Med træning kan den medvirke til at du lige løsner på en anspændt stilling eller giver dig lejlighed til at tænke, før du handler:

Stop op
Træk vejret
Observer – dine tanker og følelser, Overvej dit næste skridt
Prioriter og fortsæt det du er i gang med
Ved at tage tid til eftertanke, bygge bro og respondere bevidst øges de følelser som giver robusthed, glæde og tro på sig selv. Der dannes grobund for tillid, samhørighed og innovation. Det starter i ledelsen.